HJÆLP TIL FØDSELSØNSKELISTE
En fødselsønskeliste er vigtig at lave, for at du som mor, din partner og jeres baby, har de bedste forudsætninger for at få en god fødsel og opnå de drømme og ønsker i har. Der er afsat halvanden time til at lave listen. En fødselsønskeliste har til formål at:
♡gøre jer bevidste og afklarede om jeres ønsker til fødslen
♡at sende disse ønsker ud i universet, så de lettere kan manifestere sig
♡at give jordemoder og fødselshjælper et godt arbejdsredskab
Der er ingen garanti for at din fødsel bliver som på papiret. Men kan det du ønsker, af en eller anden grund, ikke lade sig gøre, så kan ønskelisten hjælpe til at holde fast i det centrale, og værdien i ønsket. Det kan give jordemoderen og fødselshjælperen mulighed for at se, om ønsket kan bruges på en anden måde, så det bliver nemmere at imødekomme jeres drømme om fødslen.
Før vi laver en fødselsønskeliste, er det vigtigt at sætte sig ind i en masse ting, det kan være en god ide, først at få hjælp til at lave listen, når I har været til fødselsforberedelse eller forberedt jer på andre måder. Det giver et bedre udgangspunkt i, at skrive ned, ikke bare hvad i ønsker, men også hvorfor i ønsker det. Og hermed er det nemmere at efterkomme ønskerne.
Jeg dækker hele Storkøbenhavn og Nordsjælland, og kører meget gerne hjem til jer, i jeres trygge omgivelser. Der er også mulighed for at i kan komme i min hyggelige lille klinik på Østerbro. Vær OBS på at der ved kørsel uden for storkøbenhavn, vil være et kørselstillæg.